|
Danmarks Fredsråd's bestyrelse mener, at der er brug for at sætte alle
sejl ind på at skabe tolerance og respekt i det danske samfund - ikke
mindst på baggrund af den nuværende spændte situation efter tegningerne
i Jyllands-Posten. Vi vurderer, at det kan tage meget lang tid før vi
får en situation, som bare minder lidt om tiden før de provokerende
tegninger og ødelæggelsen af især danske og norske ambassader og
konsulater i enkelt lande.
Vi mener derfor, at der skal tages fat i så mange forsoningsinitiativer
som muligt - og gerne initiativer, som kan vise for omverden at Danmark
er et land, hvor flertallet aktivt støtter tolerance og respekt på tværs
af kultur, etnicitet og religion.
Den 21. marts er FN's dag imod racisme. Denne dag vil være en oplagt
mulighed for at Danmarks civilsamfund kunne samles om en stor
landsdækkende markering et centralt sted i København. Markeringen skal
synliggøre en
tværpolitisk, kulturel og religiøs brede.
Tirsdag for tolerance er et initiativ, hvor alle deltagende organisationer
og enkeltpersoner støtter gensidig religiøs, kulturel og etnisk
tolerance og respekt. Vi tager derfor afstand fra den til tider hårde
tone i den danske debat.
Forsoning og fred kan kun skabes hvis det store flertal støtter det,
mens splid og ufred kan skabes af få. Vi opfordrer derfor alle i det
danske samfund til at støtte forsoning på tværs af religion, kultur og
etnicitet.
Et folk eller en religion skal aldrig dømmes for hvad enkeltpersoner,
grupper eller et dagblad udfører af provokerende handlinger. Det er
derfor
forkert at give muslimer eller Islam skylden for afbrændinger af danske
og norske flag eller diplomatiske bygninger - og det er forkert at give
det danske folk eller andre folk skylden for hvad enkelte medier har
gjort i de enkelte lande.
Vi værner om ytringsfriheden under ansvar og tager afstand fra al form
for provokation over for religiøse, kulturelle eller etniske grupper.
|
Indhold denne webside:
Baggrund for Tirsdag
for Tolerance
Grundlag for Tirsdag
for Tolerance
Om FN's dag imod racisme
Tilbage til forsiden
March 21st UN Day Against Racism
oversat af Ingeborg Roed Hansen:
21. marts FN-dag mod racisme
Sharpeville-massakren
Den 21. marts 1960 blev mindst 180 sorte afrikanere såret og 69 dræbt,
da det sydafrikanske politi åbnede ild mod ca. 300 demonstranter, der i
det sorte byområde Sharpeville nær Vereeniging i Transvaal protesterede
mod paslovene. En anden person blev skudt under lignende demonstrationer
ved politistationen i Vanderbijlpark.
Senere samme dag gik politiet til angreb på en gruppe demonstranter i
det sorte byområde Langa uden for Cape Town med knipler og tåregas, idet
de skød tre og sårede adskillige andre. Sharpeville-massakren, som
begivenheden er kendt som, blev begyndelsen til væbnet modstand i
Sydafrika.
Ingen ved, hvorfor det første skud blev affyret. Politiet hævder, at det
var som reaktion på stenkast fra menneskemængden, og skønt dette for det
meste afvises, ses sådanne sten og murbrokker på fotografierne, der blev
taget umiddelbart efter episoden af ligene og det efterladte fodtøj. De
første skud skulle således være blevet affyret af de uerfarne og nervøse
politibetjente som en slags reaktion herpå. Øjenvidner fra
menneskemængden hævder, at der blev givet ordre til at åbne ild, eller
at en Saracen-dør, der smækkede, fejlagtigt blev opfattet som skyderi
fra mængden. Der har aldrig været nogen afgørende beviser på, at der har
været anvendt nogen former for våben af menneskemængden (skydevåben
eller traditionelle spyd eller kastekøller). TRC-kommissionen (Truth and
Reconciliation Commission) konkluderede, at der var ”nogle overvejelser
med hensyn til at åbne ild i Sharpeville”, hvilket tydede på, ”at
skyderiet ikke kun skyldtes uerfarne og skræmte politibetjente, der blev
usikre.”
Et sted mellem 50 og 75 betjente åbnede ild.
Sharpeville er et byområde for sorte ca. 30 km uden for Johannesburg.
|
